Achilles blev grundlagt i 1990, hvor virksomheden fokuserede på olie- og gasindustrien. Siden er aktiviteterne blevet udvidet til andre områder af forsyningssektoren samt sektorer som bygge og anlæg, informations- og kommunikationsteknologi, medicinalindustri, minedrift, transport og den offentlige sektor.
I hver sektor søger Achilles at tiltrække de førende "spillere", der tilskyndes til at samarbejde med hinanden gennem en styregruppe. Achilles arbejder tæt sammen med styregruppen, så det sikres, at det pågældende buyer community får opfyldt deres behov bedst muligt.
Achilles Nordic
Achilles Nordic består af de baltiske og nordiske lande samt Rusland. I denne region betjener vi kunder indenfor bygge- og anlægs-, energi-, olie- og gas- samt transportsektorerne.
Achilles har haft danske forsyningsvirksomheder som kunder i over 10 år. I 2004 blev der etableret et kontor i Danmark. Siden er aktiviteterne vokset, og kontoret betjener nu adskillige danske indkøbsorganisationer. Samtidig kan (danske) leverandører modtage råd og vejledning af medarbejderne på det danske kontor.
Udover danske forsyningsvirksomheder betjener det danske kontor også islandske forsyningsvirksomheder. Achilles fik den første islandske forsyningsvirksomhed som kunde i begyndelsen af 2008.